.jpg)
Ja ja, det er efterhånden lang tid siden GTA4 udkom, og det er jo efterhånden også et stykke tid siden jeg købte GTA4 (GTA4 bestilt og på vej), men det er skam ikke fordi spillet er dårligt, eller jeg ikke rigtigt spiller det. Kan lige så godt afsløre det med det samme, spillet er nok det bedste jeg nogensiden har prøvet. Ind til videre har jeg gennemført knap 50% af spillet, og spillet i godt 40 timer sammenlagt.
I GTA4 spiller man som Niko Bellic, der er rejst fra Rusland til Liberty City (stærkt baseret på New York City). Her bor hans fætter allerede, og Niko har hørt om alt den succes, de mange penge og de lækre babes, som hans fætter vælter sig i. Derfor ser han Liberty City som det perfekte sted at få sig en ny tilværelse og glemme fortiden. Det skal dog hurtigt vise sig at Roman, Nikos fætter, har pyntet lidt på sandheden, og den eneste vej frem til en bedre tilværelse er vold, tyveri og andre tvivlsomme handlinger. Nå men nok om hvad spillet handler om - det er jo trods alt sjovere at vidde hvad jeg synes om skidtet... Nåh ja, det havde jeg jo sådan set skrevet i starten, men spillet er simpelthen årets, og årtiets, bedste spil. End of Story!
Langtidsholdbart Gameplay
Jeg har som sagt spillet i godt 40 timer og er langt fra færdig. Spillet er simpelthen noget af det mest langtidsholdbare der er set, og det gør det fantastisk. Grunden til jeg har spillet så mange timer og ikke er længere, skyldes også at man nogen gange bare er nødt til at cruise rundt i byen og se hvad man falder over, eller jagte det utal af achievements der er i spillet (Xbox 360). De første mange timer er røget på dette - fx. gik der en god portion tid med at lukke sig inden på et hospital og skyde alt og alle der kom ind ad dørerne - sådan klarer man forresten nemt den achievement der går ud på at overlever 5 minutter med et wanted level på 6 stjerner.
Gameplayet er utroligt gennemført, der er ikke grænser for hvad du kan gøre i spillet, alt fra at praje en taxa, gå ud og spise med vennerne, ja eller gå på en fræk date. Alle de ting du kan gøre i en moderne storby, er sådan set at finde i spillet.
Grafikken
Selv på mit gode gamle Samsung CRT fjernsyn (ja jeg ved godt det er en synd stadig at eje sådan et), er grafikken ganske fantastisk - spillet har den helt specielle GTA grafik, dog i noget højere kvalitet end tidligere GTA spil. Det sker dog nogengange at grafik popper op ud af ingenting, men det overlever man som regel uden problemer. Nogen vil måske kalde grafikken underlig, men jeg synes bestemt den er med til at skabe den helt specielle stemning som er i spillet.
Lyden
Et spils kvalitet afgøres jo ikke kun af grafikken, lyden spiller også en utrolig stor rolle. Her er GTA4 også ganske godt med. Lyden er godt varieret, og radiostationerne er fornuftigt opdateret med musik, der er til at høre på, selvom jeg da ofte har spillet mens xboxen har afspillet mit eget musik i stedet for ingame radioen.
Tale og andre lydefekter høres nemt over radioens lydniveau, og generelt er der også bare kælet for detaljerne når det kommer til lyden.
Konklusionen
Jeps som gættet så er konklusionen her, at dette spiller fortjener topkarakter, skalaen plejer jo at gå fra 0-6 her på bloggen, men GTA4 får så bare lige 7 for at understrege det er det bedste spil til dags dato.
Fra spillet kom hjem fra Coolshop, til nu har DVDen aldrig forladt xboxen, for den bliver kun tændt for at spille dette spil! Jeg har ikke prøvet multiplayer delen, men har ladet mig fortælle at denne er lige så fed som singleplayer delen - så kan kun sige, køb det, spil det, elsk det 