De hurtige har måske hørt en masse dårligt om pixmania.com - dårlige til at levere, stjæler kundernes penge osv... Nu har jeg jo aldrig været blandt de hurtigste, og selvom jeg da sikkert nok har hørt ovenstående før, ja så havde jeg da glemt alt om det, så da de umiddelbart var de eneste som havde Sennheiser MX75 sport ja så valgte jeg dem. Bestillingen blev lavet 20/6 kl 12:30 og modtager ordrebekræftelse ca 15minutter senere. Dagen efter kl 11:30 da ordren stadig er under "behandling af kundeservice" checker jeg lige EDBpriser igen, og ser de nu har 3 andre forhandlere som sælger MX75 sport, så jeg søger forvildet efter en afbestil på pixmania - hvilket er en ret besværlig ting at finde, men jeg finder den da. Kort efter modtager man så en automatiseret besked:
"Din forespørgsel er modtaget og under behandling Du vil modtage en personligt svar inden for 24 timer. "De fleste andre steder sker annullering da automatisk? eller det er måske bare mig
Kort tid efter igen modtager jeg så mail nr "mange" fra pixmania med indholdet:
"Vi sender denne mail for at meddele dig, at den bestilte vare ikke er på lager for øjeblikket. Vi ekspederer din forsendelse lige så snart varen igen er fremme på lager."
Nå så var det da godt man afbestilte... Dagen efter modtager jeg så det lovet personlige svar på min annullering
"Vi er ved at se om ordren vil kunne annulleres og vender tilbage til dig senere idag. Det er rigtig at varen ikke er på lager, men lige nu ser det ud til at den alligevel er ved at blive pakket."
Og så er det så jeg undrer mig - hvordan faen kan man pakke noget der ikke er på lager? Nå men det går jo nok alt sammen. Senere samme dag kommer beskeden så om at det ikke er muligt at annullere bestillingen:
"Jeg kan se på fragtfirmaets hjemmeside,at pakken er blevet afsendt i dag. Når pakken er behandlet af varehuset har vi ikke mulighed for at annullere ordren, hvorfor du bliver nødt til at nægte modtagelse af pakken, når fragt firmaet kommer med den."
så det er sandt.. pixmania har overnaturlige evner da de åbenbart kan pakke og sende en vare som de ikke har! hvis alle bare havde de evner ville vi jo aldrig ha' problemer med vare der ikke var på lager
- nåh ja men så må man jo bare afvise den ved modtagelse som de skriver... men nej historien er ikke slut endnu.. senere på dagen modtager jeg igen en mail fra pixmania som lyder:
"Vi bekræfter hermed at refundering af bestilling nr CCL079699057 er registreret og at din refundering vil blive behandlet i den nærmeste fremtid." -ja men den kunne jo ikke annulleres? og nu har de så heller ikke trukket nogen penge så hvad er det lige de skal refundere? Ca. en time efter igen modtager jeg så den sidste mail fra pixmania:
"Vi beklager meget at du har modtaget en mail hvor vi skriver at ordren ikke kunne annulleres, men heldigvis kan vi nu meddele at ordren er blevet annulleret og vores bogholderi vil tilbage betale dig for ordren."
Hvis du spørger mig lugter det hele af "vi har ikke varen lige nu, men hvis vi nu holder kunden lidt hen kan det være han/hun gidder vente på den" Så som man kan læse så mange andre steder på nettet, hold jer fra pixmania, med mindre I er ude efter eventyr, for det får man rigeligt af hos dem!